Case: Piskesmæld og alle følgerne – Sara:”Jeg har fået min hverdag tilbage – bogstavelig talt!”

Piskesmæld og alle følgerne

Sara er en ung lærerstuderende. Hun blev i 2013 påkørt bagfra i bil. Ulykken resulterede i piskesmæld i nakken.

Sara kom til mig med rigtig mange problemer og smerter i nakke og ryg. Hun oplevede meget tit hovedpine og koncentrationsbesvær, som i nogle tilfælde resulterede i kvalme og enorm ubehag.
Problemerne gjorde, at hun havde været sygemeldt to gange.

Under undersøgelse af nakke beskrev Sara smerter i næsten alle retninger.
Vi startede stille og roligt med vævsbehandling og påbegyndte derefter nålebehandling (”Dry Needling”).
Vi arbejdede også med bevægelighed omkring rygsøljen, hvor jeg løsnede leddene og Sara derefter selv løbende skulle lave øvelser.

Efter få behandlinger oplevede Sara allerede bedring, hvilket var meget motiverende for hende. Hun kunne begynde at læse lektier og træne som hun gjorde før ulykken.

Det har været et langt forløb for Sara med både op- og nedture, men vi har nu afsluttet vores behandlingsforløb, fordi Sara til sidst hverken led af hovedpine, kvalme eller koncentrationsbesvær. Hendes smerter er markant mindre og sammen har vi fundet vejen til, hvordan Sara kan undgå tilbagefald.

Det her skriver Sara selv om Dry Needling-behandling:
”Dry needling har givet mig min hverdag tilbage – bogstavelig talt!

Inden jeg startede mit forløb hos Mie, havde jeg daglige smerter, smerter døgnet rundt i lange perioder, som gjorde livet træls og uoverskueligt. Det var svært at få en hverdag til at hænge sammen, når man hele tiden havde ondt. Jeg prøvede forskellige behandlingsformer; massage, akupunktur og kiropraktik – intet gav særlig gode resultater. Så da jeg kom til Mie, havde jeg ingen forventninger til behandlingsforløbet. Jeg blev stærkt overrasket. Allerede efter de første par gange, kunne jeg mærke en markant forskel. Smerterne blev mindre og var der ikke længere dagligt. Efter forløbet går det helt fantastisk. Jeg har sjældent smerter og når jeg har, går de lige så hurtigt væk igen.

Jeg tror det der virker ved Dry Needling er, at der bliver arbejdet inde i selve musklen, der arbejdes mere indefra og så ud til resten af kroppen, hvor andre behandlingsformer ofte arbejder uden på musklen og er mere overfladisk. Dry Needling kommer virkelig i dybden, det rammer virkelig der, hvor problemet sidder! Og det gør en forskel!

Behandlingen har givet mig mit gode humør og overskud tilbage. Jeg kan have en lang dag, hvor jeg også når at træne og lave mad, uden det bliver uoverskueligt eller at jeg må ligge mig på sofaen pga. smerterne. Det har virkelig hjulpet og jeg vil til hver en tid anbefale Dry Needling. Og får jeg nogen sinde problemer igen, jamen så ved jeg hvilken behandlingsform og behandler jeg skal vælge.”

Rigtig mange danskere lider af piskesmæld og følgerne deraf. Det er en kompleks skade, hvor både led, muskler og andre strukturer er involverede. Det er vigtigt at se på helheden, men også tage forløbet skridt for skridt.

Er du i tvivl om ”Dry Needling” er noget for dig, så ring til mig på 42404599, så tager vi os en snak om, hvad der er bedst for dig.

Skriv et svar