fysioterapeut tilskud behandling
kontakt

Fysioterapeut Mie Maimann Møller

Jeg har altid været en meget aktiv person og dyrket forskellige sportsgrene på højt plan. Sport har desværre sine konsekvenser, og jeg har selv haft min del af skader. Gennem sport og egne oplevelser blev jeg interesseret i kroppen og fysioterapi.

I løbet af min uddannelse i Odense var jeg i praktik på en klinik i USA, hvilket virkelig udvidede min faglighed og åbnede mine øjne for, hvad fysioterapi kan være.
Jeg blev introduceret til behandlingsformer, jeg ikke havde mødt herhjemme som fx Cupping og Dry Needling. Jeg prøvede dem på egen krop med god effekt. Det gør, at jeg ved, hvad du som patient gennemgår under en behandling.

Denne nye viden var medvirkende til, at jeg har realiseret min drøm om at blive selvstændig fysioterapeut, hvilket jeg nu har været i 5+ år.
Jeg fik min tilknytning til CCS gennem volleyball og senere som receptionist og instruktør. Jeg har haft og har stadig holdtræning i forskellig form. 

Samarbejde og motivation er to nøgleord i min verden – både som person og som fysioterapeut.
Derudover er min tilgang til fysioterapi at se på det hele menneske.
Det er vigtigt for mig, at vi gennemgår udfordringerne sammen, at du oplever forståelse og mening og vi finder en løsning, der passer til dig og din situation, om det er gåtur med hunden, lege med børnene/børnebørnene eller tilbage til idræt på alle planer.

Det handler om at finde det, som motiverer og giver mening for dig!