Personlig genoptræning til dig med længerevarige og/eller tilbagevendende smerter i kroppen

Har du brug for genoptræning efter operation, skade, ulykke eller langvarig sygdom?
Det er vigtigt, at kroppen får den rette behandling efter en skade, og at belastningen justeres til dit behov – få et skræddersyet genoptræningsforløb med dig i centrum. 

kontakt for mere information

Personlig genoptræning – DIT forløb

Kombinationen af fysioterapi og personlig træning giver en bred mulighed for bedre livskvalitet og funktion – genoptræning er altså også aktuelt ved længerevarige smerter (kroniske smerter) såvel som akutte.

Har du gået med smerter i længere tid, som afholder dig fra at være aktiv? Eller fik du aldrig rigtig styr på den gamle skade og stadig har problemer med smerter og nedsat funktion?

Så er et personligt genoptræningsforløb relevant for dig!

Det starter med en første konsultation – herefter vurderer vi den bedste mulighed for dig.

priser
kontakt for mere information

Forløb

Der findes mange måder at opsætte et forløb på, men det vigtigste er, at det giver mening for dig, og at du får maksimalt udbytte af forløbet.
Typisk køber du X antal sessioner, og så tilpasser vi løbende genoptræningstiderne til, hvordan din fremgang forløber.
I starten vil det være intensivt med 2-3 træninger om ugen, og så vil vi nedjustere således at du selv ender med at mestre alle øvelserne og bliver tryg med at træne på egen hånd.

Ved alle forløb får du også en fysisk screening som inkluderer:

  • Måling af kroppen (cm med målebånd)
  • Fedtprocent, muskelmasse mv.
  • Startsamtale om mål og forventninger til forløb

Har du brug for at få styr på din krop/skade?

priser
kontakt for mere information

Sundhedsloven §140

Du har ret til opstart af kommunal genoptræning inden for 7 dage efter din udskrivelse. Kan din kommune ikke tilbyde dette, kan du frit vælge mellem godkendte leverandører.

Maimann Fysioterapi er leverandør af FritValgService.
Jeg er godkendt til over/og underkrop, nakke/ryg og almen svækkelse. Din forløbskode viser dig, om du indgår under en kategori, som jeg kan hjælpe dig med. 

Er du tvivl, er du altid velkommen til at ringe.

læs mere om fritvalgservice

Case Natasia: Ung håndboldpige med knæsmerter:

Natasia er 13 år gammel, og spiller håndbold i hendes fritid.
Hun fik konstateret osgood-schlatter ved lægen, som er en overbelastningsskade hos børn
mellem 11 og 14.

Symptomerne på osgood-schlatter er langsomt indsættende ømhed ved øverste og forreste del af skinnebenet og omkring knæskallen. Symptomerne forværres typisk under og efter idrætsaktivitet.

Årsagen til smerterne er gentagne ensformige belastninger af knæskalssenen (spring, spark mm) som medfører betændelse/inflammation med opflosning af knoglen ved knæskalssenens fæste på skinnebenet. Mekanismen bag udviklingen af osgood-schlatter er den samme som ved springerknæ hos voksne. Osgood-schlatter forekommer typisk hos drenge i 13-14 års alderen
og piger i 11-12 års alderen.

Behandlingen af osgood-schlatter er aflastning af knæene, udspænding og afspænding af lårmusklerne og styrkelse af hofte- og knæmuskulaturen. Efter et behandlingsforløb med manuelle behandlinger, opstartede vi et genoptræningsforløb af hendes knæ, hvor vi mødtes 2 gange om ugen. Vi startede med stabiliserende øvelser for både hofte og knæ for at musklerne kunne lære, at arbejde i synergi under aktivitet. Vi udviklede løbende træningsprogrammet så Natasia hele tiden blev udfordret.
Længere henne i forløbet begyndte vi tung styrketræning, hvor Natasia opnåede sit mål med 120kg i benpres.

I dag kan Natasia lave øvelser og træne håndbold uden smerter. Hun kan løbe og være med til alle træninger, og har opnået at komme på U14-holdet, som var hendes drøm fra start af. Vi er færdige med forløbet, men Natasia træner stadig videre på egen hånd og er motiveret for at arbejde hårdt og holder skader på minimum.

Natasia fortæller selv: ”Jeg er 13 år, og fik ved lægen konstateret Osgood-Schlatter-knæ. Via facebook fik min mor øje på Mie, og skrev til hende om hun ville kunne hjælpe mig. Mie svarede, at det mente hun godt hun kunne. Jeg har ikke smerter i mit knæ mere, så jeg kan passe min fritidsinteresse, som er håndbold og det er dejligt. Mie hjælper mig med at styrke mine lår og hofter, så knæet ikke kommer til at gøre ondt igen.”

kontakt for mere information