Myter i fysioterapi

Kan du genkende ét af følgende?

  1. ”Min krop er skrøbelig”…
  2. ”Jeg skal have smerte hele livet, jeg kan ikke ændre på dem” …
  3. ”Jeg har et hårdt fysisk arbejde, så derfor har jeg fået slidgigt”…
  4. ”Jeg lavede en forkert bevægelse”…
  5. ”Jeg har trænet forkert”…

Så er du ikke den eneste.
Jeg hører det hver dag i klinikken.

Men de er alle myter/misforståelser om vores krop.

  1. Din krop er robust.
  2. Smerte er en forudsætning i livet – det er vores beskyttelsesmekanisme – vores ven. Smerte er en mekanisme vi kan lære at forstå og ændre.
  3. Inaktivitet forårsager slidgigt.
  4. Der findes ikke forkerte bevægelser. Din krop kan lave bevægelsen, ergo må den lave bevægelsen. Du har lavet den bevægelse tusindvis af gange i dit liv. Det er ikke den bevægelses skyld, at du måske oplevede smerte i forbindelse med bevægelsen.
  5. Du har trænet. Punktum. Du kan have trænet ”forkert” ift. et formål, men ikke forkert generelt.  

Lad os uddybe en smule…

  1. Vores krop er stærk. Den er bygget stærk. Den er bygget til at overleve.
    Den er bygget til at tilpasse sig. Så den tilpasser sig enormt hurtigt til det vi laver i vores hverdag. Når vi så mærker smerte, så er det ikke vores krop, som er skrøbelig, det er vores hjerne, vores beskytter, som prøver at sikre vores overlevelse. Kroppen er stadig stærk. Den er stadig robust. Den vil rigtig gerne udfordres til at blive stærkere – det er faktisk det vi er bygget til. Så find den måde din krop udfordres i en grad, som er hensigtsmæssig for dig over tid.
  2. Smerte er en fortolkning i vores hjerne. Vi ville ikke have overlevet uden smerte. Den fortæller os, at nu skal vi altså lige passe på os selv, og lige være opmærksom på fx et bestemt område på kroppen. Den fortæller os ikke, at nu har du ødelagt din fod når du træder på legoklodsen, men den fortæller os, at du lige skal være opmærksom på, hvor du går. Det er en situation, hvor vi godt ved, at det ikke er farligt for os, og så slukker hjernen for signalerne igen. Det er ikke altid, at hjernen reagerer hensigtsmæssigt ift. situationen, og dermed ”overfortolker” på hvad der er sket, og over-sender signaler til kroppen. Fx pludselig smerte ved foroverbøjning.
    Vi skal lære at forstå, hvad smerte er, hvordan den fungerer, og på den måde ”blive rigtige venner” med vores ven.
  3. Der er flere faktorer, som kan spille ind på, at du får slidgigt. Ordet slidgigt er misvisende, fordi det får os til at tro, at vi slider på vores krop ved at bruge den. Men inaktivitet er faktisk en af de største faktorer for at udvikle slidgigt. Vores krop er lavet til at bevæges og belastes. Der sker magiske ting når den bevæger sig – i både muskler, led, nerver, brusk osv. Bliver dette ikke stimuleret, så udvikler den sig i andre retninger.
    Derfor er træning/bevægelse/fysisk aktivitet det bedste vi kan gøre for vores krop.
  4. Der findes ikke forkerte bevægelser. Eller lad mig præcisere – der findes ikke bevidste forkerte bevægelser. Hvis jeg lander og vrider om på min ankel, så er jeg med på at kalde det ”en forkert bevægelse”, men den bevægelse er ikke bevidst. Jeg kan ikke gå og tænke ”nu vil jeg vride om” og så gøre det bevidst. Vores krop/hjerne kan ikke skade os bevidst. Alle de bevægelser kroppen kan lave (bevidst) er rigtige bevægelser, fordi den kan jo lave dem. Og den skal endelig lave dem!
    Jeg hører tit i klinikken, at min patient beskriver ”jeg lavede en forkert bevægelse, da jeg lavede en foroverbøjning, rotation el. lign.” – den foroverbøjning, rotation eller hvad det nu var, den var ikke forkert. Det var bare en bevægelse. Den har du lavet rigtig mange gange før. Det var ikke lige den bevægelses ”skyld”.
    Lad os se vores krop som en gryde. Vi kan gøre ting for at fylde den stille og roligt op – og vi kan gøre ting der kan tømme den. Det kan være mange ting – søvn, stress, kost, træning, glæde osv. Sandsynlig var gryden fyldt godt op, så lavede du en bevægelse, og så begyndte vores bedste ven – smerte – at beskytte dig. Nu siger den, ”jeg gider ikke mere, nu skal du altså lytte på mig”, og så sender den signaler ned til kroppen. Ikke signaler som siger ”pas på, du har skadet dig selv”, men ”vil du ikke godt lige høre efter og hjælpe mig lidt”.
  5. Når vi ikke kan lave forkerte bevægelser, kan vi heller ikke træne ”forkert”.
    Vi kan, (vi skal faktisk), træne med formål, og træner jeg anderledes, end hvad formålet er, så kan vi da godt blive enige om, at det er forkert – eller i hvert fald uhensigtsmæssigt ift. formålet.
    Hvis jeg vil træne min øvre ryg, så laver jeg fx en træk bevægelse til brystet, men ender jeg med at have skuldrene helt oppe om ørene og spænder enormt meget i nakken, så er det egentlig ikke den øvre ryg jeg træner. Så træner jeg nakke… Det er ikke forkert, men ikke det formål jeg havde med træningen.
    Det er ikke altid vi kan mærke, om vi gør det ”rigtigt” ift. formålet – derfor er det godt med hjælp, råd og vejledning af en, som har forstand på kroppen og træning.

Så husk!

Din krop er robust.

Smerte er vores ven.

Min krop er lavet til at bevæge sig.

Der findes ikke forkerte bevægelser.

Vær opmærksom på dit formål med den træning/aktivitet du laver.