Hvor hurtigt heler min krop?

fysioterapi fysioterapeut smerte akut skade odense behandling

I denne artikel, taler vi om vævsskade.
Vi taler om, når der er sket en reel skade på kroppen, altså hvor vi kan påvise skade.
Og så taler vi om, hvad du skal gøre, når du stadig oplever smerte efter vævsskade, men hvor strukturerne er helet.

Vi starter med en kort oversigt over helingstiden for de forskellige strukturer.

  • Knogler: 3-8 uger.
  • Muskler: 2-8 uger.
  • Sener: 6-9 måneder.
  • Ledbånd: 6-12 måneder.
  • Ledbrusk: > 12 måneder.

Der er stor individuel forskel på, hvor hurtigt vi heler.
Der er mange faktorer, som spiller ind på, hvor hurtigt vi heler. Så det er ikke muligt at lave præcise (ufejlbare) vurderinger over helingstiden for lige din situation.
Der er faktorer som fx genetik, nuværende fysiske tilstand, aktivitetsniveau, restitution, kost og mængde af stress – for bare at nævne nogle få.
Jo yngre vi er, jo hurtigere heler vi (typisk). Hvis ens krop stadig er i voksealderen, så heler den hurtigere.
Derfor kan man se børn med et brækket ben, som kun går med gips i få uger og derefter bare leger videre, hvorimod ældre personer måske skal gå med gips i 6-8 uger eller mere, og skal igennem tilpasset genoptræning i en længere periode.
Så vi skal altid have en individuel tilgang til vores heling – men der er en gængs cirka tid, som vi regner med i sundhedssektoren.

Vores krop skal nok heles – det er den lavet til.

En ting er når vævsskaden er helet, en anden ting er, at de omkringliggende strukturer skal følge med.
Kroppen vil gøre alt for hjælpe os – den vil gøre alt for at sikre vores overlevelse. Så derfor finder den hurtigt på små fix-faxe bevægelser, hvor kroppen ”kompenserer”, altså bevæger sig anderledes, fordi den tror, at den hjælper os. Det gør den også. På kort sigt. Vores krop og vores hjerne kan ikke tænke langsigtet ift. bevægelse. Den tænker: Lige nu og her er det smart, hvis jeg halter og aflaster det skadede ben. Men efter 1 år, går jeg stadig og halter. Ikke fordi jeg har ondt, men fordi kroppen har tillært sig en anden vane, så nu har jeg ondt i det andet ben eller ryggen. Ikke smart på lang sigt, men på kort sigt.
Derfor skal vi have en bred tilgang til vores skade – ikke kun kigge på vævsskaden, men på hele området ift. bevægelse, belastning og genoptræning. Vi skal have både de fysiske, psykologiske og sociale faktorer med – hele mennesket og hele din situation.

Lad os tage et eksempel:

En patient kommer til mig med smerter i højre fod, primært ved belastning, fx ved gang og når hun prøver at træne. Det er nu 8 måneder siden, at hun brækkede anklen. Hun havde støvle på i 6 uger, hvorefter hun har været til lidt genoptræning, men hun stoppede igen pga. smerter. Desværre har hun nu stadig ondt i foden, og hun kan ikke dyrke håndbold, som er hendes største ønske at komme tilbage til. Hun er i starten 20’erne, og lige færdiggjort gymnasie. Hun vil gerne arbejde og tjene penge til at komme ud og rejse, men længerevarende gang/belastning giver for mange smerter, så hun har måtte bytte sine vagter på den restaurant, hvor hun arbejder. Hun er bange for, at der stadig er noget ødelagt i foden, og hun er bange for ikke at kunne spille håndbold eller komme ud og rejse.

Det første vi gør er at teste hendes fod igennem. Vi tester bevægelser og bestemte funktioner.
Jeg fortæller om vævsheling og om smerte.
Herefter lægger vi en plan for et genoptræningsforløb med fokus på hele underkroppen. I starten af forløbet provokeres hendes smerter i foden under træning, hvilket vi taler om, så hun forstår, hvorfor det gør ondt, og hvorfor det er helt okay – helt normalt – at det gør ondt i begyndelsen af et træningsforløb.
Til slut i forløbet tilpasser vi genoptræningen til håndbold, så hun efterhånden kan begynde med håndbold igen.
6 måneder efter opstart af forløb, spiller hun håndbold 3 gange om ugen, også nu har hun arbejdet så meget, at hun nu skal på interrail i Europa i 3 måneder.
Hendes væv var helet, men hendes krop havde tillært nye (uhensigtsmæssige) vaner, som vi skulle ”nulstille”. Det kunne hun gøre, fordi hun fik hjælp. Hun fik råd og vejledning omkring hendes egen situation, og fik den instruktion til genoptræningen, som hun havde behov for, og hvor hun blev udfordret.

Kan du genkende det?

Tilbagevendende længerevarige smerter i forbindelse med en vævsskade – men hvor skaden er helet?

Vi skal have kroppen tilbage på sporet – vi skal forstå dens reaktioner på smerter, og så skal vi vænne den til at bevæges og belastes igen. Det kan den sagtens – den er lavet til det. Den har det faktisk bedst når vi varierer og udfordrer den.

Har du spørgsmål omkring dine smerter?

Kontakt

Tlf. nr. 42 40 45 99

Email: kontakt@maimann-fysioterapi.dk