Hvilken behandlingsform er den rigtige for rygsmerter?

Svaret er simpelt – der findes mange rigtige behandlingsformer.
Dog kan vi stadig diskutere nogle af dem 😉

Nu starter jeg med den gængse – og nok mest ”ikke-rigtige” behandlingsform. Jeg synes endda ikke det går under kategorien ”behandling”. Men det gør samfundet.
”Tag nogle smertestillende piller (recept), forhold dig lidt i ro, også ser vi lige tiden an”.
1. Evidensen for smertestillende præparater er meget begrænset. Vi kan ikke sammenkobling virkningen på medicinen med mængden af smerter
2. Hvorfor skal vi holde os i ro, når alt det kroppen er lavet til, er at bevæge sig.
3. Hvorfor skal vi vente og se? Hvorfor ikke påbegynde behandling med det samme?
Det betyder ikke, at det ikke nogle gange virker – men oftest kun på kort sigt, og vi forebygger på ingen måde tilbagefald eller højner prognosen i fremtiden.
Og vi skal altid huske på, at der altså er bivirkninger ved at tage medicin. Altid.

Manuel behandling ved behandler.
Manuel behandling kan være mange ting. Det betyder egentlig bare, at det er behandling, hvor terapeuten eller hvem du nu har valgt, ligger hænderne på dig. Det er oftest det vi fysioterapeuter gør.
Manuel behandling kan være en fordel, hvis vi vil prøve at få lidt ro på dit nervesystem – ro på dine smerter. Det kan gøre det nemmere for næste skridt, som er bevægelse.
Spektrum af manuel behandling er så bred, at jeg ikke vil gå ind i detaljerne med metoderne. Her er det vigtigste, at du finder en behandler, som du har tillid til, og at du ser mening med behandlingen.

Træning.
Træning er den altafgørende faktor.
Bevægelse og aktivitet er de altafgørende faktorer.
Jeg synes ikke, at behandling kan stå alene ved smerter. Om det er små øvelser i hverdagen med bevægelse, eller struktureret træningspas, det er op til dig og din behandler.
Se evt. også http://maimann-fysioterapi.dk/du-skal-aldrig-stoppe-med-at-bevaege-dig-naar-du-har-smerter/

Kulde/varme.
Jeg tager den med, fordi det ofte er noget jeg bliver spurgt om på klinikken. Hvad er bedst for mine smerter? Kulde eller varme?
Kigger vi på evidensen, så er det ikke til at fastsætte. Det er meget individuelt, hvad man synes, der virker bedst. Jeg synes, at du skal prøve dig frem, også bruge det du synes, der virker bedst.
Det gode er, at her er der ikke bivirkninger, så du kan prøve dig frem uden at volde skade på din krop.
Husk at du må have is/varme på i ca. 20 min. af gangen, 1 gang i timen. Viskestykke eller andet omkring er for at beskytte huden.

Vi skal huske, at der altid er forskel på folk, og at al behandling skal individuelt tilpasses. Der er undtagelser til reglerne, dette er blot inspiration til videre tænkning.

Det er altid en fordel at få en faglig vurdering ved en sundhedsprofessionel, hvis du er i tvivl.

Har du spørgsmål eller er i tvivl, så er du altid velkommen til at kontakte mig enten på mail kontakt@maimann-fysioterapi.dk eller på telefon 42 40 45 99.